Menu / Praktisk oplysninger

Praktisk oplysninger

Praktiske oplysninger i forbindelse med arrangementer på Mølkjær Kro

Vores selskabslokaler er velegnet til arrangementer, som strækker sig fra 20 til 150 couverter, afhængig af arrangementets karakter.

Helaftensarrangementer er i 7 timer fra velkomstdrinks, herefter afregnes kr. 60,- pr. couvert pr. time for fri bar (øl, vand og vin). 

Ønsker De levende musik, formidler vi gerne dette. Betaling afregnes direkte med musikerne, ligesom gæsterne selv sørger for at aftale en pris for eventuel ekstra musiktime.

Sange og taler aftales med betjeningen i god tid af hensyn til køkkenet, gerne før eller under velkomstdrinks. 


For børn under 12 år og derunder betales der kun 1/2 pris.


Alle helaftensarrangementer er inkl. blomsterdekorationer, duge, servietter samt servering. Bordopdækningen aftales med kroejer, Susanne Duus, i forbindelse med resten af arrangementet.

Ved arrangementer er det muligt selv at medbringe: Chokolade, bageværk, småkager m.m.  Dette skal dog aftales på forhånd.

Rygning er ikke tilladt indendørs – dette gælder både kroen samt værelserne. 

For priser ved overnatning i forbindelse med arrangementer – se under "overnatning".

Endeligt antal gæster meddeles Mølkjær Kro senest 1 uge før afholdelse.

Ved bestilling af et festarrangement på Mølkjær Kro, betales et depositum på kr. 2000,00 som fratrækkes den endelige afregning. Ved annullering af arrangement 3 måneder før afholdelse, bortfalder refundering af depositum.

Der betales for arrangementet umiddelbart efter festens afslutning hvis ikke andet er aftalt på forhånd. Mølkjær Kro modtager Dankort, Mastercard (mod gebyr), check eller kontanter som betalingsmiddel. 

Fyrværkeri er ikke tilladt med mindre andet er aftalt med personalet på forhånd. 

Vi håber de vil få glæde af Deres arrangement på Mølkjær Kro og ser frem til at have Dem og Deres selskab som vore gæster.

 

 

Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Susanne Duus